CTTI

CTTI står for ‘Corporate Theatre – Theatre Incorporated’.

 

Det Andet Teaters kursusforløb og events bruger teaterværktøjer som f.eks. rollespil og kreative gruppeopgaver. Underviserne kan være instruktører, musikere, skuespillere og sangere, suppleret af certificerede coaches.

 

Kursusforløbet bliver til i tæt samarbejde med den enkelte virksomhed og kan fokusere på f.eks. teambuilding, kommunikation og samarbejde, vidensdeling, personlig fremtræden eller kreativitet og innovation.

 

Uanset fokus garanterer vi et sjovt og medrivende møde med den inspiration og det personlige løft, som er tilgængeligt for alle i arbejdet med værktøjer fra teater og musik. Opsamling og refleksion sørger for, at erfaringerne videreføres i dagligdagen.